Arsenal og Chelsea brager sammen i Carabao Cup-semifinalens anden kamp tirsdag aften.
Første opgør mellem Londonklubberne endte med en 3-2-sejr til Arsenal.
Derfor er der lagt op til en spændene kamp, hvor den samlede vinder booker billet til finalen i Carabao Cuppen.
Inden returopgøret i semifinalen ligger den rødblusede London-klub godt til i flere turneringer.
Netop derfor bliver Arsenal-træner Mikel Arteta spurgt ind til på pressemødet, hvorvidt at klubben sigter mod at vinde The Treble i denne sæson.
- Jeg tror, vi går dag for dag, turnering for turnering, og i morgen har vi en rigtig hård kamp mod et meget godt Chelsea-hold. Vi har hjemmebanefordel, vi har et godt resultat, men vi har stadig meget at gøre i morgen for at få retten til at vinde i finalen, siger Arteta.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men hvorvidt, at spillerne har troen på, at det er muligt at vinde en treble i denne sæson, det forholder den populære Arsenal-træner sig til på pressemødet.
- Der er ingen grund til at tale om det. Alt, hvad vi kan tale om og kontrollere, er, hvad vi gør dagligt for at opretholde det niveau, vi har, eller for at forbedre det, tror jeg, siger Arsenal-træneren på pressemødet.
Arsenal er inde i en god stime, hvor de gik ubesejret igennem Champions League grundspillet med 24 ud af 24 mulige point.
I Premier League indtager Arsenal førstepladsen, hvor klubben har hentet 53 point efter 24 kampe. Derfor kunne det godt ligne sæsonen, hvor Arsenal kunne spille med om de helt store trofæer.
Præstationerne i de store turneringer betyder dog ikke, at Arsenal underspiller betydningen i vigtigheden af Carabao Cuppen.
Under pressemødet bliver Arsenal-træneren spurgt ind til, hvorvidt, at Carabao Cuppen er den vigtigste turnering lige nu.
- Ja, jeg mener, den næste altid er den vigtigste, og lige nu er det den vej, der er den tætteste vej til at nå en finale. I morgen har vi folk, der virkelig skal skabe en atmosfære, energi, troen på, at vi kan klare det, og sammen er jeg sikker på, at vi er gode nok til at gøre det, siger Mikel Arteta.
Arsenal og Chelsea brager sammen klokken 21:00, når der er returopgør i Carabao Cuppens semifinale.

Chelsea
Arsenal
Carabao Cup



































