2026-05-21 19:46:38

Askou takker af: En fantastisk rejse

Jens Berthel Askou forlader Motherwell til fordel for Toulouse efter en imponerende sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jens Berthel Askou har gjort det fremragende i Motherwell.  

Den 43-årige dansker har netop ført det skotske mandskab til en fjerdeplads i ligaen. 

Det bliver dog ikke til endnu en sæson i Premiership-klubben. 

Torsdag aften er Askou således blevet præsenteret som ny cheftræner i Toulouse. 

Til Motherwells hjemmeside siger han følgende: 

- Taknemmelig er det bedste ord til at beskrive, hvordan jeg har det med min tid som manager i Motherwell.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premiership -Askou takker af: En fantastisk rejse
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det seneste år har været en fantastisk rejse. Opbakningen og tilliden fra spillere, stab, bestyrelse, frivillige og fans har været uvurderlig i arbejdet med at udvikle klubben. 

- Der har været mange særlige øjeblikke undervejs, men måden sæsonen sluttede på – med en hårdt tilkæmpet sejr på Easter Road, som efterlod klubben i en position til at jagte europæisk fodbold næste sæson – kunne næsten ikke have været skrevet bedre. 

- Særlige muligheder opstår sjældent i fodbold, og man ved aldrig, hvornår de kommer. Nogle gange må man derfor forlade noget godt for at skabe noget nyt, uanset hvor svært det er. 

- Det her år har ikke kun været fyldt med glæde, spænding, sammenhold og succes. Det har også været et glimt af fremtiden – et glimt af, hvad denne klub kan opnå, når ambitioner bliver udført strategisk og modigt. 

- Nu kommer jeg til at følge den fremtid udefra – med optimisme og spænding på vegne af alle i Motherwell Football Club. Velvidende at jeg har spillet en lille rolle og med minder om noget helt særligt, lyder det.

Jens Berthel Askou nåede 47 kampe i spidsen for Motherwell,

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce