Aston Villa -Aston Villa forlænger med garvet back
2018-06-14 15:50:01
Foto: Getty Images

Aston Villa forlænger med garvet back

Alan Hutton og Aston Villa har i fællesskab forlænget samarbejdet, så den skotske back er bundet til Championship-klubben et år yderligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Oprykningen glippede for Aston Villa, da de i slutningen af sidste sæson måtte se sig slået af Fulham, der dermed også tog oprykningspladsen til Premier League.

Det har samtidig betydet, at klubben blandt andre har vinket farvel til John Terry, ligesom den garvede skotte Alan Hutton har været rygtet på vej væk.

Nu meddeler klubben dog, at man har formået at holde på 33-årige Hutton i et år yderligere, så kontrakten nu løber til sommeren 2019.

- Vores fans får mig til at føle, at jeg er noget specielt. De er en stor del af årsagen til, hvorfor jeg i sidste ende valgte at blive, siger skotten ifølge Sky Sports.

I sidste sæson spillede Alan Hutton 33 Championship-kampe, og han var med fra start, da Aston Villa trak det korteste strå i playoff-finalen mod Fulham på Wembley.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce