


Sunderland har ikke haft problemer med at tilpasse sig niveauet i Premier League.
Oprykkerne havde inden søndagens opgør mod Aston Villa snuppet to sejre, en uafgjort og et nederlag i fire kampe, mens gæsterne fra Birmingham fortsat havde sin første sejr - og mål - til gode i den nye Premier League-sæson.
Efter søndagens kamp har Villa stadig sejren til gode, men Unai Emerys tropper fik trods alt scoret sæsonens første PL-mål.
Inden det nåede der til, fik Sunderland et rødt kort efter bare 33 minutter, da Reinildo Mandava stemplede Matty Cash.
Netop polakken Cash brød dødvandet efter 67 minutter, da han sendte et langskud i mål og sørgede for klubbens første mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Aston Villa måtte dog nøjes med et enkelt point, da Wilson Isidor udlignede til slutresultatet 1-1 efter 76 minutter.
Resultatet betyder, at Sunderland har otte point efter fem kampe, hvilket rækker til en syvendeplads.
Aston Villa har tre point, og de ligger derfor på den forkerte side af stregen. Du kan se stillingen i Premier League her.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
Sunderland
Aston Villa
Premier League




























