2021-08-08 23:30:00

Atalanta sender januar-indkøb til Spezia

Efter et forår uden spilletid lejer Spezia den ukrainske landsholdsspiller Viktor Kovalenko hos Atalanta.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Atalanta har før haft held på det ukrainske marked, hvor man tidligere har hentet midtbaneprofilen Roman Malinovsky.

I januar-transfervinduet prøvede man lykken igen og hentede Viktor Kovalenko hos Shakhtar Donetsk, men gennembruddet lader fortsat vente på sig.

Bare en enkelt kamp blev det for Kovalenko, som heller ikke indgår i Gian Piero Gasperinis planer for det kommende år.

Derfor bliver Kovalenko nu sendt på græs andetsteds i Serie A, hvor Spezia har fundet værdi i at leje ham i denne sæson.

Kovalenko står noteret for 31 landskampe for Ukraine, men var ikke med ved det netop overståede EM.
 

Serie A -Atalanta sender januar-indkøb til Spezia
Foto: Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce