I sidste sæson blev Atletico Madrids backtalent Manu Sanchez udlejet til Osasuna for en halv sæson, og det var begge klubber tilsyneladende så tilfredse med, at de nu har indgået endnu en lejeaftale for spilleren.
Sanchez forlængede sin kontrakt med Madrid-klubben sidste sommer frem til 2025, så han lader til at være en del af fremtiden i hovedstaden – bare ikke denne sæson.
Således meddeler klubben på sin hjemmeside, at den 20-årige førsteholdsspiller vil få professionel erfaring hos Osasuna i den kommende sæson i stedet.
I sidste sæsons anden halvdel blev det til 16 ligakampe og fire oplæg for Sanchez i Osasuna, hvilket han skal prøve at forbedre i den kommende sæson, nu han har et helt år til at vise sig frem.
Første chance for Sanchez til at spille La Liga for Osasuna bliver mod Celta Vigo på mandag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Osasuna
Atletico Madrid
La Liga




























