International -Australske klubber trækker sig fra ACL
Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix
2021-06-04 08:40:21
Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

Australske klubber trækker sig fra ACL

De tre australske klubber Brisbane Roar, Sydney FC og Melbourne City trækker sig fra den asiatiske udgave af Champions League i den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den asiatiske udgave af Champions League bliver i den kommende sæson uden australske klubber.

De tre australske klubber Brisbane Roar, Sydney FC og Melbourne City har alle valgt at trække sig fra turneringen, der starter senere i juni.

Det meddeler det asiatiske fodboldforbund fredag, uden dog at oplyse baggrunden, men det skyldes formentlig corona-frygt og rejserestriktioner, skriver australske The West Australian.

De australske mestre Sydney FC skulle have spillet gruppespil mod de koreanske mestre Jeonbuk, japanske Gamba Osaka og Singapores Tampine Rovers.

Brisbane skulle op imod Kaya-Iloilo fra Filippinerne i playoff-runden, mens Melbourne City var trukket imod japanske Cerezo Osaka i kvalifikationen.

Det asiatiske fodboldforbund går nu videre med sagen og overvejer, hvorvidt de tre klubber skal sanktioneres for at trække sig.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce