Avarta har forstærket sig i det bagerste geled inden starten på 2. division den 13. marts.
Således er den 24-årige keeper Oliver Foss vendt tilbage til Avarta efter en tur forbi Slagelse og Ballerup-Skovlunde IF.
Han er kommet tilbage til et spændende projekt, hvor folk er sultne, fortæller han.
- Jeg er rigtig glad for at være tilbage i Avarta igen. Jeg kan rigtig godt lide klubben, menneskerne og omgivelserne, så det er en følelse af at være hjemme igen. Det er et rigtig spændende projekt, som jeg er kommet tilbage til.
- Alle er vilde med at træne og folk er virkelig sultne for det forår, som nu venter os, hvor vi skal ud og hente en masse point, fortæller Oliver Foss til klubbens hjemmeside.
Avarta er nummer 12 i 2. division gruppe 2.


Avarta
CampoBet 2. division




































