Champions League -Avis: Ajax brød corona-regler inden FCM-brag
2020-11-16 07:50:19
Foto: Getty Images

Avis: Ajax brød corona-regler inden FCM-brag

Fire Ajax-spillere brød corona-protokollerne, da de ankom med et rutefly til udekampen mod FC Midtjylland, skriver Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Da Ajax for et par uger siden mødte FC Midtjylland, var den hollandske klub ramt af coronavirus, og derfor blev fire spillere fløjet til Herning senere end resten af truppen.

Ekstra Bladet skriver mandag, at Ajax brød en corona-protokol i den forbindelse, eftersom de fire spillere blev sendt på et rutefly og ikke et privatfly.

UEFA kræver, at klubber udelukkende bruger privatfly før Champions League-kampe for at mindske smitterisikoen for coronavirus.

En overtrædelse af denne regel kan føre til en disciplinærsag, bekræfter UEFA over for Ekstra Bladet.

Ajax vil ikke for alvor uddybe, hvilke fly der blev benyttet af de fire spillere.

- Vi har ikke kommunikeret omkring de fly, som vi har benyttet. Som hovedregel kan du dog gå ud fra, at vi ønskede vores spillere, var sammen med resten af truppen hellere før end siden, skriver Ajax’ kommunikationschef Miel Brinkhuis i en mail til Ekstra Bladet.

De fire involverede Ajax-spillere var Andre Onana, Dusan Tadic, Ryan Gravenberch og Zakaria Labyad. Senere ankom Davy Klaassen og Maarten Stekelenbrug, men det var med privatfly.

UEFA har endnu ikke meldt ud, om de åbner en sag mod Ajax for håndteringen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

41 kommentarer

Se kommentarer
Annonce