Mystikken omkring FC Københavns jagt på Holstein Kiels Alexander Bernhardsson spreder sig.
Expressen og Tipsbladet har kunnet berette om forhandlinger mellem FCK og den tyske klub om en mulig transfer.
Forhandlingerne strandede efter sigende for nylig på grund af tyskernes priskrav på fem millioner euro - 37,5 millioner kroner.
Kort efter kunne Tipsbladet dog berette, at den 27-årige kantspiller midt i det hele har skiftet agent til Hasan Cetinkaya.
Men det lokale medie Kieler Nachrichten skriver, at agentskiftet skete noget tid inden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mediet afviser samtidig, at agentskiftet skulle være et forsøg på at genstarte forhandlingerne med FC København.
Ifølge avisen fandt agentskiftet sted allerede før VM, og altså inden FCK indledte den konkrete jagt på svenskeren.
HCM Management lagde tirsdag et opslag op på Instagram, hvor de bød Bernhardsson velkommen.
Holstein Kiels sportsdirektør Olaf Rebbe har mandag udtalt sig omkring den svenske landsholdsspiller, da han blev spurgt til FCK-rygterne.
- Fakta er, at 'Berra' har en kontrakt, og han er vores spiller. Alt det andet er ikke noget, vi bestemmer, og derfor har vi heller ikke noget at kommentere.
- Vi ønsker at have den bedst mulige trup, og 'Berra' er en del af den.
- Han er en af de bedste spillere i 2. Bundesliga, en god Bundesliga-spiller og ovenikøbet VM-deltager. Han har også et helt utroligt antal assists, sagde han til Kieler Nachrichten.
Alexander Bernhardsson har kontrakt med Holstein Kiel til næste sommer.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

FC København
Holstein Kiel
3F Superliga



































