International -Avis: Brøndby har lagt et bud på norsk back
2019-07-06 09:22:54
Foto: Getty Images

Avis: Brøndby har lagt et bud på norsk back

Brøndby er én blandt flere klubber, der har budt på Odds venstreback Birk Risa, skriver VG.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby har ifølge VG lagt et bud på Odds norske venstreback Birk Risa.

Avisen skriver, at de blå-gule har budt seks millioner norske kroner - knap 4,7 millioner danske kroner - men at Brøndby ikke er eneste bejler til den 21-årige back.

Rosenborg blev således allerede i april meldt interesseret i Birk Risa, og Telemarksavisen skrev dengang, at den norske storklub havde lagt et bud, som Odd havde afvist blankt.

Birk Risa siger til VG, at han trives i Odd, men sætter her ord på, hvad han regner med, at næste skridt i karrieren skal være.

- Til en bedre klub i en bedre liga. Om det så er Danmark, Belgien, det får vi at se, men det vigtigste for mig er spilletid. Drømmen er en top fem-liga i verden, men jeg stresser ikke, siger Risa til VG.

Birk Risa har fået sit gennembrud i Eliteserien i denne sæson. Han kom hjem til Norge til denne sæson efter fire år i FC Köln, og han er anfører for Norges U21-landshold.

Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce