Noah Nartey er meget tæt på Lyon.
Der erfarer franske L'Equipe, der melder om en pris tæt på 60 millioner kroner. Derudover skulle der være en bonus på yderligere 15 millioner kroner samt en procentdel af et fremtidigt salg.
Nartey får ifølge avisens oplysninger en kontrakt på 4,5 år. Intet er angiveligt skrevet under endnu, men Nartey kan rejse til Frankrig i løbet af næste uge, hvis alt skrider frem.
Forhandlingerne mellem klubberne skulle efter sigende være stået på i flere uger, men nu er parterne tilsyneladende tæt på at nå til enighed.
Artiklen fortsætter efter billedet

I starten af året fortalte Brøndbys sportsdirektør Benjamin Schmedes, at Nartey ikke ville forlænge med vestegnsklubben, og nu tyder det på, at et salg er lige oppe over.
Den 20-årige midtbanespiller har i øjeblikket kontrakt til sommeren 2027.

Bastant Riemer kræver ansvar
Hattrick | Afsnit 24Esbjerg skal have ny cheftræner, da Sancheev Manoharan tirsdag er blevet fyret i det vestjyske efter en sæsonstart, der placerer klubben på sidstepladsen.
Læs mere
Brøndby IF
Lyon
3F Superliga


























