2026-07-02 17:41:00

Avis: Conte får fire år som italiensk landstræner

Ifølge Gazetta dello Sport får Antonio Conte en fireårig aftale med en samlet løn på 16 millioner euro over kontraktperioden, når han bliver italiensk landstræner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Antonio Conte gør ifølge italienske medier comeback som Italiens landstræner.

Det skriver avisen La Gazzetta dello Sport, der erfarer, at kontraktens detaljer mellem Conte og det italienske fodboldforbund er faldet på plads.

Ifølge avisen får Conte en fireårig aftale med en samlet løn på 16 millioner euro over kontraktperioden.

Den 56-årige træner ophævede for nylig sin kontrakt med Napoli, som han førte til det italienske mesterskab i 2025, for at overtage landsholdet.

Dermed vender Conte tilbage i rollen som italiensk landstræner. Han stod også i spidsen for "Gli Azzurri" fra 2014 til 2016, inden han fortsatte sin klubkarriere.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Avis: Conte får fire år som italiensk landstræner
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Hans vigtigste opgave bliver nu at føre Italien til VM i 2030. De firedobbelte verdensmestre har misset kvalifikationen til de seneste tre VM-slutrunder.

Conte nåede at være cheftræner i to år i Napoli.

Danske Rasmus Højlund kommenterede Contes stop i klubben.

-  Han har været afgørende for min udvikling, og han var en af grundene til, at jeg skiftede til Napoli. 

- Han er en af de bedste trænere i verden og et godt menneske. Han vil vinde og ønsker at gøre holdet og os spillere bedre. Jeg har haft en fantastisk tid under ham, lød det fra Højlund ifølge DAZN.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce