Wolfsburg henter Dieter Hecking ind som redningsmand.
Kicker erfarer, at den 61-årige tysker overtager cheftrænerposten fra Daniel Bauer, som sammen med Peter Christiansen blev fyret tidligere på søndagen på baggrund af klubbens resultatmæssige krise.
Hecking har tidligere været cheftræner i Wolfsburg gennem tre og et halvt år fra januar 2013 til oktober 2016, hvor han blev fyret.
Siden har han varetaget poster som cheftræner i Mönchengladbach, HSV, Nürnberg og Bochum, mens han også har været sportsdirektør i Nürnberg.
Nu skal han ifølge Kicker forsøge at redde Wolfsburg fra nedrykning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Klubben ligger aktuelt på 17. pladsen i Bundesligaen med 20 point efter 25 kampe.
Angående Peter Christiansens post i klubben forlyder det, at Wolfsburgs bestyrelse i første omgang venter med at finde en afløser.
Det betyder efter sigende, at sportsdirektøren Pirmin Schwegler får et større ansvar her og nu.
Wolfsburg har endnu til gode at bekræfte ansættelsen af Hecking, men klubben har meddelt, at man er tæt på at finde en ny træner.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga
























