2024-12-31 09:29:53

Avis: Djurgården afviser bud fra Kina

Djurgården har ifølge Expressen afvist et bud på frontløberen Deniz Hümmet fra den kinesiske klub Tianjin Jinmen Tigers. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

20 mål og fem assists i 42 kampe. 

Deniz Hümmet har haft et forrygende 2024, og det kaster nu konkret interesse af sig fra Kina. 

Expressen erfarer således, at Tianjin Jinmen Tiger, der i den nyligt overståede sæson sluttede på sjettepladsen i Kinas bedste række, har lagt et bud på den 28-årige angriber. 

Men ifølge den svenske avis har svaret fra Djurgården, som har papir på målfarlige Hümmet til udgangen af 2026, i første omgang været et klokkeklart nej. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Avis: Djurgården afviser bud fra Kina
Foto: Pontus Lundahl/AFP/Ritzau Scanpix

Djurgårdens sportslige ledelse med Bosse Andersson i spidsen menes for nuværende ikke at være parate til at slippe den tyrkiske angriber. 

Ud over Tianjin Jinmen Tiger skulle også andre klubber være interesseret i Hümmet, der har spillet i Djurgården siden februar. 

Inden da spillede Deniz Hümmet hos Kalmar FF. Han har også en fortid i tyrkiske Rizespor.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce