Hos Lyngby render 18-årige Jonathan Ægidius rundt og vogter målet på klubbens ungdomshold.
Det er dog også blevet til en enkelt førsteholdsoptræden, da han stod i 9-0-sejren over Slagelse i Sydbank Pokalen.
Det kan muligvis blive den eneste førsteholdskamp for Lyngby, da både FC København og Brøndby har set sig varme på den unge keeper. Det skriver B.T.
Hos FC København har man allerede haft bud efter Ægidius i sommer, hvor buddet dog var for lavt for Lyngby.
Københavnerne er angiveligt interesseret i at tilknytte målmanden som tredjevalg, når Stephan Andersen stopper, mens man også mangler en målmand til U19-holdet.
Hos Brøndby er planerne dog umiddelbart endnu større ifølge B.T. Her skal Lyngby-målmanden kæmpe om pladsen i målet med Mads Hermansen, når Marvin Schwäbe forlader klubben.
Den tyske Brøndby-målmand har kontraktudløb til sommer.
Hos Lyngby håber man fortsat, at man kan lokke Ægidius til at blive ved at gøre ham til en fast del af førsteholdet til sommer, hvor førstemålmand Thomas Mikkelsen har kontraktudløb.
Jonathan Ægidius har ifølge B.T. kontraktudløb til sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Brøndby IF
Lyngby Boldklub
3F Superliga



































