International -Avis: FCK vil have 37 millioner for Daramy
2018-10-14 09:37:07
Foto: Getty Images

Avis: FCK vil have 37 millioner for Daramy

Der er ifølge Ekstra Bladet stor interesse for det 16-årige FCK-talent Mohamed Daramy, der angiveligt følges tæt af RB Leipzig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For nylig fik bare 16-årige Mohamed Daramy debut for FC København, da den unge offensivspiller kom ind fra bænken og scorede i løvernes pokalkamp mod Viby, hvorved han blev den yngste målscorer i klubbens historie.

Søndag skriver Ekstra Bladet, at flere europæiske storklubber i længere tid har holdt øje med offensivtalentet, der mandag scorede to gange for FCK's reserver i nederlaget til Brøndby. 

Ifølge avisen har tyske RB Leipzig udvist størst interesse, og søndag skriver Ekstra Bladet så, at FCK vil kræve en pris på op mod 37 millioner kroner, hvis Daramy skal sælges nu.

Skulle det ende med at blive en realitet, vil Daramy blive den dyreste spiller under 18 år, der nogensinde er solgt fra dansk fodbold. 

I sommeren 2017 solgte FCK Victor Jensen til Ajax for omkring 27 millioner, mens RB Leipzig i januar betalte omkring 16 millioner for Mads Bidstrup.  

Annonce
Annonce

38 kommentarer

Se kommentarer
Annonce