3F Superliga -Avis: Hvilsom-besked kan belaste SønderjyskE
2018-04-09 06:37:47
Foto: Getty Images

Avis: Hvilsom-besked kan belaste SønderjyskE

En besked fra Mads Hvilsom til Hobro-spilleren Jesper Bøge indikerer, at spilleren ikke måtte score, da han kom på banen til kampen mod FC Midtjylland, skriver Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Matchfixingnævnet, der undersøger SønderjyskE efter 2-1-nederlaget mod FC Midtjylland i grundspillets sidste kamp, har fået tilsendt materiale, som kan belaste SønderjyskE, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge mediet har SønderjyskE-spilleren Mads Hvilsom haft en dialog med Hobros Jesper Bøge, hvor ordlyden, ifølge mediets kilde, skulle lyde i stil med denne:

’Fedt at komme ind og have fået at vide, at man ikke måtte score, selv om vi var kommet bagud. Men alle andre hold ville have gjort lige som os,' skulle beskeden have lydt. 

Hvilsom afviser selv blankt, at han har fået at vide, at han ikke måtte score. Han mener, at beskeden er taget ude af kontekst. 

Klubbens sportschef, Hans Jørgen Haysen, skriver i en mail til Ekstra Bladet:

- Der er ikke noget nyt i det. Det er vi blevet forelagt. Det er en del af undersøgelsen, som DIF kører, og det har vi hørt. Der er tilsyneladende andre, som desperat forsøger at påvirke sagen via andre kanaler til ugunst for os. Og det finder vi dybt forkasteligt, skriver han.

Samtidig slår han fast, at ingen i klubben har bedt spillerne om at tabe kampen mod FC Midtjylland.

Annonce
Annonce

215 kommentarer

Se kommentarer
Annonce