21
Uffe Bech har været flyvende i denne Superliga-sæson. Men måske er den lille offensivspiller snart fortid i FC Nordsjælland.
I hvert fald skriver BT i dag, at Bech’s tidligere træner, Kasper Hjulmand, er ude med snøren. Ifølge avisen er Mainz i dialog med FCN om at købe den 21-årige hurtigløber. En eventuel handel kan indbringe FCN omtrent 15 millioner kroner, vurderer avisen.
Mainz har meldt ud, at de er på jagt efter offensive forstærkninger. Uffe Bech ønsker ikke at kommentere sagen over for BT. Hans kontrakt i Farum løber endnu to sæsoner.


FC Nordsjælland
Mainz 05
3F Superliga
Bundesliga































