AaB hentede i sidste uge Rasmus Thelander hjem, men TV3 Sport mente at vide, at forsvarsspilleren afviste et 'økonomisk attraktivt tilbud fra en anden stor Superliga-klub'.
Ekstra Bladet skriver, at den anden klub var OB. Fynboerne tilbød ifølge avisen Thelander en millioner kroner og månedsløn på 150.000 kroner på en treårig aftale.
AaB har ifølge avisen hele tiden været tvunget til at sælge, før man kunne købe, men valgte altså at gøre en undtagelse med Thelander for at ikke at se ham gå til OB.
OB's sportsdirektør, Jesper Hansen, ønsker hverken at af- eller bekræfte rygtet overfor bold.dk.
- Nej, jeg kommer ikke til at af- eller bekræfte de navne, der dukker op, for vi bliver meget ofte konfronteret med navne, siger han til bold.dk og tilføjer:
- Vi har været ude og sige, at vi vil finde en stopper. Det gør jo, at vi får en masse henvendelser, men jeg kommer ikke til at kommentere på de enkelte.
AaB skal ifølge Ekstra Bladet fortsat sælge i dette transfervindue, hvor Jores Okore og Oliver Abildgaard ligner de mest oplagte kandidater.



OB
AaB
3F Superliga
































