Real Madrid kigger efter sigende efter nyt blod til venstrebacken.
Og her skulle den 22-årige spanier Alvaro Fernandez Carreras stå højt på ønskelisten, men Benfica har tilsyneladende ikke tænkt sig at lade ham gå billigt.
Portugiserne menes at værdisætte Carreras til cirka 60 millioner euro svarende til 450 millioner kroner, og så meget kommer Real Madrid under ingen omstændigheder til at betale, lyder det.
Men der er muligvis et smuthul.
AS skriver således, at Real Madrid håber at kunne få hjælp fra Manchester United, der menes at have en tilbagekøbsklausul på Alvaro Carreras, der skiftede til Benfica fra netop United.
Den tilbagekøbsklausul lyder ifølge AS på blot 18 millioner euro, og Real Madrids tanke er derfor, at United udnytter den og derefter sender Alvaro Carreras direkte videre til den spanske hovedstad for 30-35 millioner euro.
Artiklen fortsætter efter billedet

Altså vil Real Madrid få Alvaro Carreras langt billigere end ved at købe ham direkte af Benfica, ligesom Manchester United altså angiveligt kan tjene omkring 100 millioner kroner alene ved at agere mellemmand.
Alvaro Carreras har fortid i netop Real Madrids ungdomsafdeling, men rykkede i 2020 til Manchester United.
Siden har forsvarsspilleren været udlejet til Preston, Granada og Benfica, som i sommeren 2024 købte ham fri – efter sigende for seks millioner euro.
Alvaro Carreras har i 63 kampe for Benfica noteret sig for fem mål og seks oplæg.
Benfica har kontrakt med ham til 2029, men tilbagekøbsklausulen kan altså sætte portugiserne skakmat.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Benfica
Real Madrid
La Liga
























