Cristiano Ronaldo har besluttet sig for, hvad fremtiden skal byde på.
Det skriver O Jogo, A Bola og flere medier i Saudi-Arabien.
Den portugisiske angriber skulle have besluttet at forlænge sin aftale med Al Nassr frem til sommeren 2026.
Ronaldos nuværende kontrakt løber frem til sommer, hvorfor det lige nu står ham frit for at forhandle med andre klubber, der måtte være interesseret i ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cristiano Ronaldo skulle i sin nye kontrakt stå til at tjene 200 millioner euro om året. Det svarer til lige under 1,5 milliarder danske kroner.
Beløbet kan stige yderligere afhængigt af forskelige bonusser.
39-årige Ronaldo har spillet for Al Nassr siden januar 2023. Han har scoret 75 mål og lagt op til 18 i sine 84 kampe for klubben.

Al Nassr FC


























