Andreas Maxsø har de sidste mange transfervinduer været meldt på vej væk fra Brøndby, men et endeligt skifte er aldrig blevet til noget.
Nu har anføreren blot et enkelt år tilbage af sin kontrakt, derfor er det ved at være oppe over, hvis Brøndby skal tjene penge på et salg.
Et salg kan meget vel komme på tale denne sommer, den danske stopper har nemlig ifølge Ekstra Bladet interesse fra Tyrkiet og Israel.
I Tyrkiet skulle Konyaspor holde et vågent øje med stopperen, og i Israel er der interesse fra Maccabi Tel Aviv, skriver mediet. Begge klubber blev i sidste sæson nummer tre i deres respektive ligaer, dermed venter der europæisk fodbold for begge mandskaber.
Artiklen fortsætter efter billedet

Maxsø skulle eftersigende have en frikøbsklausul på omkring 11 millioner kroner, men Ekstra Bladet skriver, at Brøndby kan være klar til at slippe stopperen for et mindre beløb.
28-årige Andreas Maxsø har været i Brøndby siden sommeren 2019, han er noteret for 100 kampe for Brøndby.