En bombe sprang mandag aften i engelsk fodbold, da flere engelske medier erfarede, at Pep Guardiola forlader Manchester City, når indeværende sæson er spillet til ende.
Nyheden faldt aftenen før Citys vigtige udekamp mod Bournemouth, hvor holdet er tvunget til at vinde for at holde liv i håbet om at vinde Premier League, og timingen pisser hovedpersonen af.
Det erfarer The Sun.
Kilder har over for avisen beskrevet, at Guardiola er rasende over lækket af hans exit i Manchester City - især med tanke på, at det sker dagen før en så vigtig kamp.
Det forlyder videre, at den spanske træner sent mandag aften indkaldte Citys spillertrup til et gruppeopkald, hvor han først bekræftede, at han stopper, når sæsonen er slut, og siden undskyldte for måden, nyheden kom frem på.
Artiklen fortsætter efter billedet

Guardiola skulle selv have gjort det klart, at lækket kom bag på ham. Særligt fordi spillertruppen så sent som lørdag angiveligt fik at vide, at han ikke skulle nogen steder til sommer.
Ifølge The Sun har den overraskende nyhed efterladt mange i Manchester City i en form for choktilstand.
Spørgsmålet bliver, om truppen kan ryste det af sig inden aftenes vigtige kamp mod Bournemouth.
Der er kickoff på Vitality Stadium 20.30.

Det største derby i årevis - uden restriktioner
Hattrick | Afsnit 83Der venter et vaskeægte derby torsdag aften, når Brøndby og FC København tørner sammen i superligaens Europa-playoffkamp - og denne gang bliver det med udebanefans på tribunerne.
Læs mere

Manchester City
Premier League



































