Manchester City ser ud til at udfordre Bayern München.
Sidstnævnte blev for nylig meldt enig med Leverkusen-stjernen Florian Wirtz om de personlige betingelser i en kontrakt, men tirsdag lød det, at Manchester City forsøger at kapre handlen.
Og nu skriver Sport Bild, at 22-årige Wirtz tirsdag fløj til Manchester sammen med sine forældre for at deltage i forhandlinger med Manchester City.
Pep Guardiola menes at se tyskeren som den perfekte afløser for Kevin De Bruyne.
City har efter sigende også lagt et bud, der 'nærmer sig' Leverkusens priskrav på 150 millioner euro svarende til godt og vel 1,1 milliarder kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Leverkusen vil langt hellere sælge til Manchester City end de direkte konkurrenter fra Bayern, lyder det.
Florian Wirtz har kontrakt med Leverkusen til 2027.
Han har indtil nu spillet 196 førsteholdskampe for Leverkusen med 57 mål og 65 oplæg til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Bayer Leverkusen
Premier League


































