2. Division -B 93 hapser Holbæk-anfører
Foto: Nordvest FC
2016-06-19 15:13:42
Foto: Nordvest FC

B 93 hapser Holbæk-anfører

B 93 har hentet Holbæks anfører, Kristian Holm. Midtbanemanden har skrevet under på en toårig kontrakt på Østerbro.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

B 93 spillede et fint forår og vandt nedrykningsspillet i 2. division. Men der er brug for rutinerede folk til at holde de unge spillere i ørene, og en sådan kom til klubben søndag. B 93 henter Holbæks anfører, Kristian Holm, på en toårig kontrakt.

- Vi har været på udkig efter Kristian i lang tid, og er meget tilfreds med vi har lavet en to-årig aftale med ham. Han opfylder lige præcis de krav og forventninger, vi har til en rutineret central midtbanespiller, siger sportschef Frank Nielsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Han er en naturlig ledertype i sit spil, han er teknisk god og kan sætte de andre spillere op. Kristian er fantastisk god i sit defensive arbejde, og så er han en fightertype.

- Kristian skal være med til at give stabilitet i vores spil, og vil få en central rolle i forhold til at styrke klubbens rutinerede spillere, men også vores mange talentudviklingspillere. Vi glæder os rigtig meget til at se ham i aktion. Jeg mener, at han klart vil styrke vores hold og de ambitioner vi har for den nye sæson.

25-årige Holm nåede 158 kampe for Holbæk.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce