Nicolaj Thomsen fortsætter i B.93.
Lørdag meldte NordicBet Liga-klubben, at den rutinerede midtbanespiller har skrevet under på en kontraktforlængelse.
De to parter har nu papir på hinanden frem til 2026, og det er Østerbro-klubbens administrerende direktør svært tilfreds med.
- 'Tommy' har været en kæmpe drivkraft i, at vi i B.93 har fået skabt noget helt særligt, noget man ikke oplever mange steder i fodboldverdenen.
- Da han kom til B.93 i 2022, var det en utraditionel retning at gå på det tidspunkt i hans fodboldkarriere. Men han tog til Østerbro på baggrund af en kærlighed til spillet, og det er netop et af de vigtigste personlige og spillemæssige udtryk, vi vil med projektet her i B.93.
- Thomsen er ikke kun en dygtig fodboldspiller, han er først og fremmest et godt menneske, med stærke principper og værdier, som matcher klubbens. Og vi er glade for, at vi blev enige om, at Nicolaj skal være en del af B.93 frem til sommeren 2026, siger Christian Engell.
31-årige Thomsen har spillet for B.93 siden 2022.
Det er indtil videre blevet til 72 kampe for klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
B.93
Betinia Liga


























