B93 -B93 forlænger med to defensive profiler
2019-03-15 11:19:51
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

B93 forlænger med to defensive profiler

2. divisionsklubben B93 har forlænget aftalerne med Matthias Andersen og Christian Stokholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

To forsvarsprofiler forlænger deres aftaler i 2. divisionsklubben B93.

B93 meddeeler på klubbens hjemmeside, at man er blevet enige med forsvarsspillerne Matthias Andersen og Christian Stokholm om nye kontrakter.

Begge spillere kom til klubben i sommer og har været stamspillere på holdet i denne sæson. Cheftræner Danny Jung er en glad mand efter forlængelserne.

- Jeg er naturligvis meget tilfreds med disse forlængelser, da begge spillere - udover at være nogle gode fyre, som passer godt ind i klubben - har tilført noget kvalitet til truppen. De har været en gevinst i kampe og medvirkende til, at vores træningsmiljø holder højt niveau.

- Matthias har spillet alle kampe i efteråret og bidrager med sin store energi frem ad banen. En dejlig teknisk spiller, som fortsat skal arbejde videre med sine defensive opgaver.

- Stokholm har ligeledes været en fast del af start-11 siden sin ankomst fra Frem. Han er ligeledes en fremragende boldspiller, som passer perfekt ind i måden, vi gerne vil spille på, når vi har bolden. Han har leveret nogle toppræstationer i efteråret samt i denne opstart, og nu er det vores fælles opgave at sørge for, at det sker hyppigere, siger cheftræneren.

Klubben oplyser ikke, hvor længe de nye aftaler er.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce