





På Svanemølleanlægget formåede B.93 at give OB problemer i fredagens testkamp.
NordicBet Liga-mandskabet kunne nemlig gå fra banen med et 3-3-resultat, hvor man også viste, at man kan spille lige op med hold fra landets bedste række.
Det var derfor en glad cheftræner, Kim Engstrøm, som efterfølgende satte ord på præstationen.
- Vi havde større ro på spillet end sidste uge imod FC Nordsjælland. Det gav mere boldbesiddelse, specielt i 1. halvleg. Vi var gode til at spille igennem OB's pres, når de forsøgte at gå højt på os.
- 2. halvleg i dag stillede vi med et meget ungt hold, hvor vi virkeligt spillede med meget højt tempo, og truede OB dybt hele tiden. Så de var udfordrede med vores dynamiske offensive spillere.
- Alt i alt en rigtig fin træningskamp, hvor vi over alle 90 minutter fik spillet fuldstændigt lige op med OB. Det lignede de spillede med deres elleve bedste i den første time, siger Kim Engstrøm til B.93's hjemmeside.
Det var Sebastian Kroner, Sebastian Clemmensen og Fisnik Isaki, som stod for B.93's mål i 3-3-kampen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
B.93
Betinia Liga
























