2026-01-26 19:50:10

B.93 henter Lulian Jakupi

B.93 oplyser, at man har sikret sig Lulian Jakupi, som har skrevet under på en kontrakt med Østerbro-klubben til sommeren 2028.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fra Næstved Boldklub til B.93.

19-årige Lulian Jakupi har taget turen til hovedstaden og skrevet under på en kontrakt med B.93 frem til sommeren 2028.

På Østerbro glæder cheftræner Kasper Lorentzen sig over tilgangen af den unge kantspiller.

- Lulian er en rigtig god tilføjelse til truppen og passer godt ind i den kantprofil, vi arbejder med i B.93.

- Han er en kreativ og modig spiller, som kan skabe noget på egen hånd, men som samtidig er god til at indgå i spillet med de andre og få relationerne til at fungere omkring sig.

- Han har en rigtig spændende pasningsfod i de afgørende situationer, hvor han ofte er med til at skabe chancer for andre. Der er både timing og kvalitet i de afleveringer, han slår, og det er noget, vi glæder os til at arbejde videre med.

- Samtidig er han aggressiv i sit pres og spiller med en intensitet, der passer godt til den måde, vi gerne vil spille på. Vi glæder os til at tage godt imod ham, siger Kasper Lorentzen til klubbens hjemmeside.

Lulian Jakupi har siddet uden med en ankelskade og har derfor ikke været i aktion i 2. division i denne sæson.

Han har desuden en fortid i Virum-Sorgenfri samt AB's ungdomsafdeling, men nu skal han prøve kræfter med Betinia Ligaen.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce