B.93 skal til sommer finde en ny, midlertidig hjemmebane.
Årsagen er, at projektet med udskiftning af dræn og etablering af varme i fodboldbanen på Østerbro Stadion forsinkes med et år.
Det fremgår af et notat fra Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, som bold.dk er i besiddelse af.
I notatet lyder det, at slutdatoen på stadionprojektet udskydes fra 1. august 2024 til 31. juli 2025 grundet en utilfredsstillende udbudsproces med for få budgivere og mangelfuld oplysning af projektet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der er krav om varme i banen, når man spiller i NordicBet Ligaen, men siden sommer har B.93 alligevel kunne afvikle hjemmekampe på Østerbro Stadion grundet en dispensation.
Den udløber dog efter indeværende sæson, og derfor står man altså til at skulle spille andetsteds i hele næste sæson som følge af forsinkelsen i stadionprojektet.
bold.dk har været i kontakt med B.93-direktør Patrick Hylgård, der fortæller, at man indtil videre ikke ønsker at kommentere på sagen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
B.93
Betinia Liga
































