2025-11-15 11:46:00

B.93 vender snart hjem: Det har været lidt uforløst

Nicolaj Thomsen jubler over, at B.93 efter planen vender tilbage til Østerbro Stadion til forårssæsonen i Betinia Ligaen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 17. runde

FT

MID

2 - 2

B93

Projektet er blevet forsinket i 11 måneder, men nu står det klart, at B.93 snart vender hjem. 

Renoveringen af Østerbro Stadion har stået på i længere tid, men til marts kan klubben igen spille hjemmekampe på eget græs, og det betyder en afsked med Sundby Idrætspark. 

Nicolaj Thomsen, som er blandt de største profiler på holdet, har ventet længe på den gode nyhed, lyder det i et interview med Bold. 

- Jeg tror, alle var megaglade og lettede. Nu er der noget at se frem til, fortæller Thomsen til Bold. 

- Det har i lang tid været lidt uforløst, i og med at vi ikke har haft en konkret dato. Man fik noget at vide, og så blev det udskudt igen, så man har manglet troen på, at det rent faktisk ville ske. 

- Nu har vi en konkret dato, og så kan klubben bygge frem mod den og lægge en plan for, hvordan man skaber en god stemning omkring hjemkomsten. Der er noget at arbejde med, i stedet for at vi hele tiden arbejder mod noget. 

Søvnig stemning
Atmosfæren til B.93’s hjemmekampe i Sundby har ikke været den samme, som man kender fra Østerbro Stadion, og administrerende direktør Christian Engell fortæller til Bold, at klubbens tilskuersnit er faldet fra omkring 2.200 til omkring 600. 

- I forhold til Østerbro Stadion har det ikke været i nærheden af den samme stemning, vi har kunnet få, og den samme følelse omkring det, siger Nicolaj Thomsen. 

- Jeg tror, vi spillere har savnet Østerbro Stadion lige så meget som fansene, så vi glæder os om nogen til at komme tilbage. 

B.93 har – trods den midlertidige hjemmebane i Sundby – faktisk leveret ganske pæne resultater på banen, og i skrivende stund indtager holdet en ottendeplads i Betinia Ligaen. 

Nicolaj Thomsen har en alternativ forklaring på, hvorfor det faktisk er gået glimrende, mens Østerbro Stadion har været under kniven. 

- Vi fik jo faktisk ret mange point gennem den første tid i Sundby - måske fordi, banen var så dårlig. Jeg tror, folk blev overrasket over, hvor dårlig den var. Vores fordel var, at vi kendte den lidt i forvejen. Nu, hvor der er lagt en nyere kunstgræsbane, kan alle ligesom spille med. Nu er alle på lige vilkår derude. 

- Vi havde haft et helt andet tryk på stemningen på Østerbro Stadion med fansene i ryggen. Det er klart, lyder det afslutningsvis fra Nicolaj Thomsen til Bold. 

Bold har også taget en snak med Christian Engell, administrerende direktør hos B.93, som ligeledes ser frem til hjemkomsten til marts. 

Den artikel kan du finde her

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 17. runde

FT

MID

2 - 2

B93

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce