2023-12-06 18:29:49

B.93's kvindetræner præsenteret i norsk danskerklub

B.93's cheftræner for klubbens kvindehold Rasmus Good fortsætter karrieren som cheftræner for Haugesunds U17 Drenge-hold og analytiker for førsteholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rasmus Good skifter den københavnske stenbro ud med mere nordlige breddegrader.

Det står klart efter B.93 og Haugesund begge bekræfter onsdag aften, at den 32-årige cheftræner for Østerbro-klubbens kvindehold skal på et nyt eventyr hos vores naboer mod nord.

Good skal være cheftræner for Eliteserien-klubbens U17-hold, mens han også får funktioner som analytiker for førsteholdet, som netop er overlevet i den bedste norske række.

Her spiller i forvejen en række danske spillere, ligesom cheftræner Sancheev Manoharan er dansker.

De to kender hinanden fra en fælles fortid i Vejle.

- Jeg kender Sancheev rigtig godt fra tidligere, helt tilbage fra min tid i Vejle, og han kontaktede mig om stillingen her i Haugesund, udtaler Rasmus Good til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Den måde Sancheev talte om ambitionerne og den mulighed, der byder sig her, fik mig til at tænke, at jeg er nødt til at tilslutte mig dette.

Haugesund sluttede i 2023-sæsonen på en 12. plads. Klubben råder over danskerne Anders Bærtelsen, Magnus Chirstensen, Julius Eskesen og anfører Peter Therkildsen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce