2026-08-01 13:30:00

Bach har rystet den svære start af sig: Vil score mange mål

Tobias Bach erkender, at hans første sæson i Vejle-trøjen ikke var den bedste. Nu jagter han den store opblomstring – og målene – i Betinia Liga.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Capelli Sport Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

onsdag 5. aug

TAR

vs

VB

Tobias Bach fik en uheldig start i Vejle i efteråret 2025 efter sit skifte fra AGF. Kantspilleren blev skadet i sin debutkamp og måtte misse store dele af efterårssæsonen.

Derefter krævede det nogle kampe, før han for alvor kom i omdrejninger. 

I foråret 2026 var han med Vejle i nedrykningsspillet, hvor det blev til to mål i ti kampe. Det er samme antal, som han allerede har efter to runder i Betinia Liga.

Efter sejren mod HB Køge var han glad for den form, han er i lige nu.

- Jeg føler, jeg står skarpt. Det er klart, jeg fik ikke den bedste start i Vejle for et år siden. Dér blev jeg skadet i første kamp, og så kommer man ind i en vinterpause. Man har en halvsæson til at bygge på, så man skal altid lande i en klub. Det er dejligt at komme godt i gang, nu hvor jeg har lavet to mål i de første to kampe, fortæller Bach til Bold og den øvrige skrevne presse. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Bach har rystet den svære start af sig: Vil score mange mål
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det er dejligt at få en god start på sæsonen, for man får bygget en masse selvtillid. Jeg synes, at jeg står skarpt lige for tiden. Jeg vil selvfølgelig gerne score et helvedes masse mål, men jeg synes, vi er mange om buddet. Jeg synes, vi har mange spillere på holdet, der kan score en masse mål, så det er bare at få opbygget den selvtillid, som jeg har snakket om.

Tobias Bach er noteret for fem mål og fire oplæg i 26 kampe for VB. Han er dog klar til at udbygge målkontoen i denne sæson. 

- Målene skal nok komme, og så er det ligegyldigt, hvem det er, men jeg håber selvfølgelig på at score en masse mål selv.

Han har kontrakt til sommeren 2029 i den røde Vejle-trøje.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

onsdag 5. aug

TAR

vs

VB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce