



I sommer hentede FC Nordsjælland noget af en forstærkning, da klubben præsenterede Marcus Ingvartsen.
Den 28-årige angriber startede også stærkt ud efter tilbagekomsten til Farum med scoringer i 3F Superligaen og i kvalifikationen til Conference League, men det er gået stødt nedad bakke for den store profil.
Seneste scoring i den bedste danske række skal findes helt tilbage i starten af november, og de manglende præstationer resulterede mandag aften i en bænkplads mod Silkeborg på hjemmebane.
En beslutning, som Ingvartsen ikke var synderlig glad for.
- Jeg er ikke tilfreds med det, men det er nu trænerens valg. Så skulle jeg bare være klar på at komme ind. Sådan er det nogle gange, siger han kort til Bold.
Efter 59 minutter foretog cheftræner Johannes Hoff Thorup to ændringer i offensiven, men heller ikke her var den profilerede angriber blandt de foretrukne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her er det op til en selv at vurdere, hvordan Ingvartsen inderst inde havde det.
- Det tror jeg godt, at du ved, men det var ikke det fedeste. Igen er det trænerens valg, og det er op til ham.
- På det seneste har jeg haft det godt. Pausen var god for mig. Jeg havde nogle ting, jeg skulle komme ovenpå. Nu føltes kroppen god, og jeg er kommet i en lang bedre rytme, end jeg var inden ferien, understreger Ingvartsen, der indrømmer, at han havde håbet på meget mere.
- Mit spil og kampene har heller ikke været der, hvor jeg havde håbet i perioder.
- Jeg synes ikke, at jeg har været ramt mentalt. Det har mest været rytmen i kroppen. Mentalt har jeg det godt. I ferien byggede jeg på, og så er det selvfølgelig frustrerende ikke at have scoret det, man havde håbet på, men også at kunne være endnu vigtigere, lyder det fra en ærlig Ingvartsen til Bold.
Marcus Ingvartsen kom hjem til Farum efter flere år i Bundesligaen.
I sommer skrev han under på en kontrakt til sommeren 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga




























