Jupiler Pro League -Bænket Ingvartsen udelukker Superliga-retur
2019-06-04 18:00:02
Foto: Anders Kjærbye/fodboldbilleder.dk

Bænket Ingvartsen udelukker Superliga-retur

Marcus Ingvartsen savner spilletid i belgiske Genk og vil tage en snak med klubben, men han afviser at vende hjem til Superligaen denne sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I den netop overståede sæson har Genks Marcus Ingvartsen blot spillet knap 200 minutter fordelt på alle turneringer.

Derfor kan den 23-årige angriber meget vel stå foran et klubskifte denne sommer, og i den forbindelse har blandt andre Brøndby og FC Midtjylland været meldt interesserede.

Marcus Ingvartsen afviser dog at vende hjem til Superligaen i denne omgang.

- Det er ikke aktuelt for mig at vende hjem til Superligaen på nuværende tidspunkt, og det er ikke noget, jeg tænker på.

Er det totalt udelukket denne sommer?

Ja, det er det, siger Marcus Ingvartsen til bold.dk.

- Der skal helt bestemt kigges på situationen denne sommer, og jeg skal have en god snak med Genk. Klubben tror stadig på mig, men det kommer også an på, hvad jeg går og tænker.

- Vi må se, hvordan U21-EM går, og så kan der ske mange ting efter det, siger Marcus Ingvartsen.

Inden skiftet til Genk i sommeren 2017 nåede Marcus Ingvartsen 76 kampe for FC Nordsjælland og scorede 30 mål.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce