


- Jeg føler stadig, at alt presset er på dem. Set ud fra budget og alle de her ting, så burde de jo vinde ti ud af ti gange.
Sådan lød det fra Patrick Mortensen om FC Midtjylland efter søndagens AGF-sejr over Sønderjyske.
Mandag snublede FCM så mod Viborg, og derfor fører AGF Superligaen med to point med to runder tilbage.
Efter mandagens 3-3-kamp spurgte Bold Victor Bak ind til, om Patrick Mortensen har ret i, at alt presset er på FCM.
- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, at de er gode til at snakke guldet væk fra dem selv.
- De har været foran i så lang tid, og så skubber de presset over på os igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, at de skal kigge lidt indad. De har et godt hold, så jeg synes ikke, at de skal lægge den over på os.
- Vi har prøvet det før, så vi er skuffede over, at vi ikke vandt denne kamp, men jeg synes ikke, at man skal lægge alt pres over på os, når AGF også har et godt hold, siger Bak.
Selv om Bak altså siger, at AGF skal kigge indad, så forstår han godt, hvorfor aarhusianerne siger, som de gør.
- De er meget forsigtige, og det kan man høre på alle deres udtalelser. Sådan gør vi dog også, for vi står også og siger, at AGF er favoritter, og at de gør det godt.
- Så man prøver altid at lægge favoritværdigheden over på de andre, siger Bak.
FCM har FC Nordsjælland og Brøndby i de sidste to runder, mens AGF skal møde Brøndby og Viborg.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere

AGF
FC Midtjylland
3F Superliga





































