Barcelona kommer ikke tilbage til Camp Nou på denne side af nytår.
Det står klart, efter at La Liga-klubben onsdag har meddelt sine sæsonkortholdere, at hjemkomsten til den vanlige hjemmebane som minimum udskydes til midten af februar 2025.
Barca forklarer, at det sker på baggrund af en særlig regel i Champions League samt potentielle ekstra omkostninger.
- Udskydelsen sker på grund af, at UEFA's regler forhindrer skift af stadion i Champions Leagues ligafase samt af hensyn til de logistiske vanskeligheder og ekstra omkostninger, der er forbundet med at holde to stadions med stor kapacitet i drift på samme tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Barcelona nævner ikke selv en potentiel dato for den officielle hjemkomst, men flere medier nævner hjemmekampen mod Rayo Vallecano den 16. februar som et oplagt bud, såfremt flere forsinkelser ikke kommer i spil.
I mere end et år har Camp Nou været under renovation. Når projektet er helt færdigt, vil stadion kunne rumme 105.000 tilskuere, hvilket altså er mere, end de 99.300, der var den forhenværende kapacitet.
Mens renoveringsprojektet har stået på, har Barca spillet sine hjemmekampe på Estadi Olimpic Lluis.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Barcelona
La Liga



























