Der er langt til spilletid i Barcelona for landsholdsangriberen Martin Braithwaite, og det vidner Barcelonas trup til søndagens opgør mod Elche om.
På klubbens hjemmeside fremgår de 23 udtagne spillere, og dem er Braithwaite ikke en del af.
Klubben fortæller direkte på sin hjemmeside, at det skyldes en teknisk beslutning - altså er han ikke skadet, men fravalgt af træner Xavi Hernandes.
30-årige Braithwaite startede ellers sæsonen flyvende med tre mål i tre kampe, men så løb han ind i en knæskade, der holdt ham ude hele efteråret.
Han vendte tilbage til Barcelonas kamptrupper i januar, men har kun fået 12 minutters spilletid i den forlængede spilletid i Copa Del Rey-kampen mod Athletic.
Nu er han så helt ude af kamptruppen, og han kan se kampen fra tribunen med de skadede spillere Ansu Fati, Sergi Roberto og Samuel Umtiti.
Du kan se Barcelonas trup til opgøret mod Elche herunder.
— FC Barcelona (@FCBarcelona_cat) March 5, 2022

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Barcelona
La Liga



































