




Onsdag aften var der stormøde i Champions League, da Dortmund fik besøg af Barcelona i sjette spillerunde.
Der var lagt op til et tempofyldt opgør, og mandskaberne skuffede på ingen måde.
Barcelona åbnede kampen mest på bolden, men spaniernes høje bagkæde gav Dortmund muligheder på omstillinger.
Første halvleg bød ikke på de helt store højdepunkter, men det ændrede sig efter pausen.
Fem mål efter pausen
Anden halvleg var bare få minutter gammel, da Dortmund havde bolden i nettet, men der var offside i opspillet til målet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Minuttet efter slog Barcelona til i modsatte ende. Raphinha snød Dortmunds bagkæde, og så var han iskold på sin friløber, som han sikkert sparkede i kassen til 1-0.
Den spanske føring fik dog ikke lov at stå ret længe.
Kort efter skubbede Barcelonas Pau Cubarsi nemlig Guirassy i eget felt, og så pegede dommeren på pletten til et straffespark. Guirassy fik selv ansvaret, og han scorede med største selvfølgelighed.
Et kvarter før tid slog Barcelona igen til.
Dortmund-målmand Gregor Kobel kunne ikke holde en flugter fra Fermin Lopez, og så scorede Ferran Torres et af karrierens letteste mål i det lille felt.
Bolden var næsten kun lige givet op, da Guirassy fik serveret et perfekt indlæg, men angriberen pandede bolden over Barcelona-målet.
Minuttet efter snød Pascal Gross Barcelonas bagkæde, hvorefter han lagde bolden på tværs til Guirassy, som lagde bolden i et tomt mål til 2-2.
Igen blev de spanske gæster straffet af dårligt forsvarsspil.
Dramaet fortsatte
Målet fik for alvor Dortmund-fansene til at lugte blod, men bedst som tyskerne jagtede endnu en scoring, blev de straffet i modsatte ende.
Igen var Torres på spil, da han blev spillet alene igennem og koldblodigt sparkede Barcelona på 3-2 med en flad afslutning i det lange hjørne.
I tilægstiden var Dortmund tæt på en udligning efter et frispark, men bolden gik lige over mål. Dermed vandt Barcelona 3-2.
Sejren sender Barcelona videre i Champions League. Spanierne er på andenpladsen med 15 point. Dortmund er nede som nummer ni med 12 point.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Dortmund
Barcelona
Champions League


































