Jacob Barrett Laursen har denne sæson mere lignet en starter for tyske Bielefeld, hvor han har seks Bundesligakampe for sæsonen ud af syv mulige.
På fredagens pressekonference forud for weekendens Bundesligakamp mod Augsburg modtager han også ros for sine præstationer i sæsonen af sin cheftræner Frank Kramer.
- Jeg tror, at han havde brug for at vende sig til intensiteten og Bundesligaen, men denne sæson gør han et godt arbejde.
- Han er bare en positiv fyr og meget populær på holdet, forklarer Kramer til pressekonferencen forud for søndagens udekamp mod Augsburg.
Barrett Laursen der selv sad med på pressemødet fredag fik ordet herefter, og han er da også glad for sin udvikling for tiden, selvom han stadig mener, at der en ting eller to, han kan forbedre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- For mig personligt går sæsonen godt, jeg har været i stand til at forbedre mig dagligt. Men hvis jeg fortæller dig, hvor jeg gerne vil blive bedre, sidder vi her stadig i morgen.
- Jeg må bare forblive sulten, siger den danske back og fortsætter om konkurrencen på sin position.
- Konkurrencen med Lennart Czyborra er super; han er en top type og også en god fodboldspiller, vi kan presse hinanden hver dag.
Bilefeld ligger efter syv kampe tredjesidst i Bundesligaen med kun fire point, men søndag har de muligheden for at kravle forbi deres direkte modstander Augsburg, som ligger lige over dem i tabellen ét point foran.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Augsburg
Bielefeld
Bundesliga































