Der var stillet store forventninger til den unge Jann Fiete Arp, da Bayern München i 2019 fiskede ham hos Hamburger SV.
Arp fik dog aldrig for alvor chancen i München, og efter en sæson på udleje i Holstein Kiel, er det lykkedes Bayern München at få afskibet den 22-årige forward.
Det er netop Holstein-Kiel, som får lov at se mere til Arp. Efter tre fuldtræffere i 25 kampe for klubben,, skriver han nu kontrakt med 2. Bundesliga-mandskabet.
- Fiete Arp kom til Bayern München som et af de største tyske angrebstalenter og fik sin første Bundesliga-kamp for Hamburger SV.
- Desværre lever det ikke altid op til forventningerne, og vi har i samarbejde med Jann konkluderet, at det ville være bedst for ham at søge nye græsgange, siger Bayerns sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, til Bayerns hjemmeside.
I Holstein-Kiel blev Arp holdkammerat med danske Mikkel Kirkeskov.


Bayern München II
Holstein Kiel
2. Bundesliga























