150.000 euro - 1,1 millioner kroner.
Det er, hvad Bayern München må hoste op med som konsekvens af et pyroshow, som klubbens fans lavede i en pokalkamp mod Ulm tilbage i august.
Opgøret mellem Ulm og Bayern München fandt helt præcist sted den 16. august, og her antændte Bayerns medrejsende fans store mængder pyroteknik, da anden halvleg blev fløjtet op.
Det affødte en stor røgsky, som betød, at opgøret blev afbrudt i mere end tre minutter, og den slags koster dyrt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tirsdag har det tyske fodboldforbund (DFB) straffet Bayern München med en bøde på 150.000 euro.
Af det beløb skal Bayern bruge 50.000 euro på sikkerheds- eller voldsforebyggende foranstaltninger. Disse skal bekræftes af DFB senest den 30. juni 2025, lyder det i DFB's meddelelse.
Bayern München har accepteret straffen.

Bayern München
Ulm
DFB Pokal





























