Manuel Neuer har været det klare førstevalg imellem stængerne i Bayern München i mange år.
Den aldrende tyske målmand bliver oftere ramt af skade, og det kunne godt ligne, at næste sæson bliver sidste i Bayern München.
Daniel Peretz afløste blandt andet Neuer i målet i december måned, og da Neuer var klar igen, blev Peretz skadet.
Bayern reagerede ved at købe stortalentet Jonas Urbig i Køln. Og lige nu er det ham, der står i målet, da Neuer endnu engang er blevet skadet.
Det har gjort Daniel Peretz til tredjemålmand, og derfor begyndte spekulationerne, om Bayern ville sende ham væk og satse på Jonas Urbig.
Det afviser den israelske målmand kommer til at ske.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Min drøm er at blive førstemålmand i Bayern. Jeg arbejder hårdt på det. Det er derfor, at jeg ikke vil sælges eller forlade klubben permanent, siger Peretz til Bild.
Daniel Peretz erkender dog, at der skal ske noget nyt i næste sæson.
- Min plan er at blive lejet ud i næste sæson for at få spilletid, blive bedre og være klar til Bayern.
Hvis Daniel Peretz vender tilbage efter næste sæson, vil det med god sandsynlighed passe med Manuel Neuers afsked.
Peretz og Urbig skal derefter kæmpe om startpladsen, men lige nu virker det til, at sidstnævnte er ham, Bayern vil satse mest på.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga




























