

Camp Nou dannede torsdag aften ramme om La Liga-opgøret mellem Barcelona og Athletic Club.
Her skulle det catalanske hjemmehold forsøge at ride videre på bølgen efter første spillerunde, hvor det blev til en knusende 5-0-sejr over Elche.
Helt så overbevisende blev det ikke mod mandskabet fra Baskerlandet.
Efter 37 minutters spil lykkedes det imidlertid for Hansi Flicks tropper at bringe sig planmæssigt i front.
Pedri modtog kuglen midt på banen, hvor han rundede en modspiller og sendte en drømmeaflevering i dybden til Raphinha.
Den brasilianske kaptajn rundede herefter keeperen og lagde bolden ind i netmaskerne til 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sidste søm i kisten
Herefter fortsatte Barcelona med at sidde tungt på spillet, men den fornødne skarphed foran mål manglede for hjemmeholdet - lige indtil det 82. minut.
Et indlæg blev slået ind i feltet, hvor en Athletic-forsvar forsøgte at cleare bolden, som han i stedet serverede for fødderne af Fermin Lopez.
Og så kunne den 23-årige spanier let prikke kuglen ind i netmaskerne og sørge for tre point til hjemmeholdet.
Det endte dermed 2-0 til Barca, som topper La Liga med maksimumpoint efter to spillerunder.
Rodri spillede den sidste halve time af torsdagens opgør og fik dermed sin debut for Blaugrana.

Steinlein stiller Tullberg-garanti
Hattrick | Afsnit 7Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op.
Læs mere
Athletic Club
Barcelona
La Liga
























