



Lørdag var der lagt op til, at Bayern München skulle rejse sig efter onsdagens nederlag til Arsenal.
Det var dog alt andet end en drømmestart, som sydtyskerne fik sig hjemme mod St. Pauli.
I stedet kom Vincent Kompanys tropper bagud, da Andreas Hountondji efter seks minutter blev sendt i dybden og prikkede Hamborg-klubben på 1-0.
Føringen holdt næsten hele vejen til pausen, men sent i første halvleg lagde en liggende Luis Diaz bolden af til Raphael Guerreiro, der bankede udligningen kassen.
Målet så længe ud til at blive kampens sidste, men i overtiden sikrede Luis Diaz de tre point til Bayern, da han stangede 2-1-målet mellem benene på St. Paulis målmand.
Artiklen fortsætter efter billedet

Endnu dybere inde i overtiden scorede Nicolas Jackson til 3-1, og efter et længere VAR-tjek fik målet lov til at stå.
Andetsteds i det tyske havde Jens Stage en stor andel i Werder Bremens ene point mod Köln.
Den danske midtbanespiller stod nemlig på oplæggets til Bremens føringsmål, men en anden dansk assist spolerede Werders fest. Du kan se Stages oplæg i videoen her i artiklen.
I overtiden lagde dansk/amerikanske Kristoffer Lund nemlig op til Kölns udligning, og derfor sluttede kampen 1-1.
Du finder stillingen i Bundesligaen her.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Werder Bremen
FC Köln
Bayern München
St. Pauli
Bundesliga






































