FC Midtjylland har onsdag præsenteret ny Scout i Norden.
Bjarne Hansen, som har et yderst flot CV med en fortid i klubber som Manchester United, Chelsea og Feyenoord, er blevet hentet ind.
Til FC Midtjyllands hjemmeside sætter hovedpersonen ord på aftalen.
- Jeg er blevet virkelig begejstret for det projekt, jeg er blevet præsenteret. Der er gang i mange spændende ting i FC Midtjylland, og jeg har kun mødt positive og engagerede mennesker i alt, hvad jeg har haft med klubben at gøre.
- Det var spændende at se, dengang klubben begyndte at hente afrikanske spillere såsom Adigun Salami, som vi faktisk havde på prøvetræning i Chelsea, til i dag, hvor man har nogle spændende ting i gang – heriblandt det nye anlæg, der er helt på højde med det, jeg har set i udenlandske klubber.
- Den tilgang og det tankesæt, man har, kan jeg se nogle rigtig spændende udfordringer i at blive en del af.
- Kulturelt er der tale om spillere, som normalt ikke har svært ved at integrere sig. Vi lever jo stort set ens i Danmark, Norge og Sverige.
- Vi har langt henad vejen samme moral og kultur, og der er nogle akademier som på forskellige niveauer arbejder i samme retning som i Danmark, og man er godt på vej med mange spændende tiltag, siger Bjarne Hansen til FC Midtjyllands hjemmeside.
Læs mere om FC Midtjyllands nye ansættelse her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga


























