2021-01-29 19:25:50

Begejstret Gaxe: Haahr kan nå rigtig langt

Jacob 'Gaxe' Gregersen er meget tilfreds med tilgangen af Jacob Haahr, som Fremad Amager-chefen ser et rigtig stort potentiale i.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fremad Amager har fredag aften officielt hentet 18-årige Jacob Haahr i FC Københavns ungdomsafdeling.

I 1. divisionsklubben har sportschef Jacob 'Gaxe' Gregersen store forventninger til den talentfulde midtstopper, som nu skal tage skridtet til seniorfodbold.

- Jacob har nogle spændende kvaliteter og har haft en god udvikling i de seneste par år. Vi har haft en god dialog med FCK omkring hans fremtid og er nået frem til en god aftale for begge klubber og Jacob selv. 

- Med afgange i bagkæden havde vi brug for at fylde hullet ud med en god centerforsvar. Han er en velbegavet ung mand og har potentialet til at nå rigtig langt. Vi glæder os til at bygge videre på hans kompetencer som spiller, siger Gaxe til Fremad Amagers hjemmeside.

Hovedpersonen selv er også meget tilfreds med aftalen.

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -Begejstret Gaxe: Haahr kan nå rigtig langt
Foto: Fremad Amager

- Jeg er super glad for skiftet og var rigtig glad for interessen fra Fremad Amager i første omgang. For mig handler det om at spille fast seniorfodbold nu og tage det næste skridt i min udvikling. Der er en ambitiøs tilgang til både træningen, kampene og udviklingen i Fremad Amager, og dét miljø glæder jeg mig til at være en del af.

- Selvom det er nogle lidt specielle tider, glæder jeg mig helt vildt til at spille foran fansene. Der er en speciel følelse omkring Fremad Amager som klub, og det virker som en familieklub med et godt fællesskab. 

- Folk står op for hinanden, og det bliver fedt at bære trøjen med en god attitude. Det bliver godt at møde ind til første træning og starte et nyt spændende kapitel i min karriere, siger Jacob Haahr.

FC København oplyser, at man i aftalen med Fremad Amager har sikret sig en mulighed for at hente Jacob Haahr tilbage i fremtiden.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce