2025-12-14 18:32:33

Beijmo afgjorde kampen: Skal se højdepunkter et par gange

Felix Beijmo afgjorde søndagens pokalopgør mellem AGF og OB. Svenskeren måtte efterfølgende indrømme, at målet næsten blev foræret til ham, men at han alligevel skulle hjem og se målet et par gange igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Ceres Park Vejlby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

AGF

3 - 1

OB

13'
10
Patrick Mortensen
Mål
45'
20
Gift Links
Mål
85'
21
Noah Ganaus
Mål
90'
31
Felix Beijmo
Mål

Søndag eftermiddag ventede returopgøret i Oddset Pokalens kvartfinale mellem AGF og OB.

OB tog til Vejlby med en spinkel fordel, da de havde en føring på 1-0, som dog hurtigt blev gjort til skamme, da de ’De Hviie’ lagde hårdt fra start.

- Jeg synes, at vi leverer en meget bedre præstation, end vi gjorde i torsdags. Vi havde ikke den kvalitet og intensitet, som vi ellers normalt har, og det formåede vi egentlig at rette op på i denne kamp.

- Hjemmepublikummet hjalp selvfølgelig en del på det, men jeg synes også, at vi har en karakter, hvor vi formår at komme godt tilbage efter en dårlig præstation.

- Det er sjældent, at vi leverer to-tre dårlige præstationer i træk, og det synes jeg er en god ting at blive ved med, fortæller Felix Beijmo til Bold og resten af den fremmødte presse.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Beijmo afgjorde kampen: Skal se højdepunkter et par gange
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF har skåret en hel del ned i sommerens transfervindue, og det kan også godt ses på truppen, da den på nuværende tidspunkt kan virke en smule tynd.

Der er et par rutinerede kræfter, men bænken består primært af unge og uprøvede spillere, og det blev også tilfældet i kampen mod OB, hvor Jakob Poulsen skiftede en del af den faste stamme ud mod slutningen af kampen.

Skæbnen ville så, at OB udlignede i det overordnede regnskab, og man var derfor på vej mod forlænget spilletid.

Det bekymrede dog ikke Felix Beijmo.

- Jeg synes ikke, at vi var mere pressede, end de var. Det var jo helt lige.

- Men selvfølgelig var man da træt, og jeg havde da ikke lyst til at spille 30 minutter mere. Hvis vi dog skulle have gjort det, så havde vi da naturligvis gjort det, men det var da dejligt at undgå det.

’De Hviie’ formåede nemlig at afværge ekstra spilletid, da Beijmo selv afgjorde det hele og sendte Ceres Park Vejlby i ekstase iført anførerbindet.

- Det var et fint øjeblik – var det ikke det?

- Det var en dejlig måde at gå på ferie på.

- Det var dog ikke mit bedste mål, men jeg skal da se det nogle gange i aften, sluttede en storsmilende Felix Beijmo af.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

AGF

3 - 1

OB

13'
10
Patrick Mortensen
Mål
45'
20
Gift Links
Mål
85'
21
Noah Ganaus
Mål
90'
31
Felix Beijmo
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce