Så blev det officielt på Vestegnen.
Bold kunne tidligere fortælle, at de blågule ville hente Bartosz Slisz i Atlanta United, og nu er handlen blevet bekræftet af Brøndby IF.
Den polske landsholdsspiller er blevet præsenteret i Brøndby, hvor han har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2029.
Og fodbolddirektør Benjamin Schmedes jubler over midtbanespilleren.
- Vi er meget glade for at kunne byde Bartosz Slisz velkommen til Brøndby IF. Bartosz er en højenergisk og aggressiv defensiv midtbanespiller med en imponerende løbekapacitet, der er garant for den balance, der er så vigtig i hans position.
- Han er god på bolden og meget fodboldintelligent, samtidig med at han kommer med en masse international erfaring fra det polske A-landshold.
- Bartosz besidder en stærk mentalitet, og vi er sikre på, at vi sammen kan føje yderligere til de kvaliteter og få stor glæde af ham i Brøndby IF.
26-årige Bartosz Slisz har udover Atlanta United været forbi en række polske klubber som blandt andet Legia og Zaglebie Lubin.
Men nu gælder det den blågule trøje i Brøndby.

Eriksen får ikke løn af Wolfsburg
Hattrick | Afsnit 175Christian Eriksens fremtid er fortsat uklar, men grundet en særlig regel har Wolfsburg og danskeren ikke travlt med at finde en afklaring. Wolfsburg betaler nemlig ikke løn til Eriksen.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga






































